Teoretiske og praktiske undervisningsforløb

Vinterundervisning

På Stald Pilegård tilbyder vi vinterundervisning for at imødekomme mørket og det til tider dårlige vejr. Vinterundervisnings perioden løber i januar og frem til vinterferien og planlægges fra år til år med forskellige temaer og holdsammensætninger.

Undervisningen foregår i stalden og på ridebanen. Forløbet vil komme til at indeholde både teoretisk og praktisk undervisning. Ud over undervisning skal vi drikke varm kakao og hygge med hestene.

Vinterundervisning er for alle faste hold hos os og tager udgangspunkt i en blanding af vores egne “Klargørings mærker” og HEP grader.

Vinterundervisning

Klargøringsmærker

Klargøringsmærker

På Stald Pilegård har vi lavet vores egne klargøringsmærker. Klargørings mærkerne er med til at sikre at vores elever kender til vores rutiner i forbindelse med opbinding, striglning og opsadling af vores heste.

Klargøringsmærkerne er opdelt i tre niveauer og uddeles til eleverne efter endt deltagelse i vinterundervisnings forløbene. Gennem masser af øvelser, udstyrs vendespil og træning dykker vi ned i alt det praktiske omkring klargøring af hestene.

Gode staldmanerer og klargøring 1

“Med dette diplom bestået må du komme før din undervisningstime starter og selv strigle hesten. Når din undervisnings time starter finder du sammen med din underviser hestens udstyr og sadler op.”

Gode staldmanerer og klargøring 2

“Med dette diplom bestået må du komme før din undervisningstime starter og selv finde hestens udstyr frem, strigle, rense hove og sadle din hest op.”

Træning og klargøring 3

“Med dette diplom bestået har du en bred forståelse for klargøring og pasning af hestene. Du må komme før din undervisningstime starter og selv hente hesten, finde dens udstyr frem, strigle, rense hove og sadle op inden din undervisning starter.”

HEP grader

HEP-grader er et undervisningsmateriale og forløb der er udviklet af teamet bag Skovly Ridecenter ud fra deres principper, der giver unge ryttere mellem ca. 9 og 16 år, et større fundament og en forståelse for hestens væsen, så de på sigt bliver rustet til at være gode, selvreflekterende ryttere, parter eller hesteejere.

Agnete er uddannet HEP underviser i 2022 og er certificeret til at undervise i HEP graderne. I 2023 tilbydes HEP graderne som en blanding af teori og praktisk undervisning på Stald Pilegård for alle interesserede børn og unge, både faste elever og børn udefra. 

HEP-graderne består grundlæggende af 4 grader der tager udgangspunkt i; Sikkerhed, Hesten, Hesteforståelse og Hestehold. 

HEP graderne tilbydes også som separate undervisningsforløb for alle interesserede børn, uden for vinterundervisnings perioden.

Læs mere om HEP grader

HEP grader